Skråningen er Aalborg Universitets kunstforening. Foreningen består af ansatte, studerende og andre med tilknytning til AAU. Alle med én ting til fælles: Vi kan godt li' kunst. Skråningen sørger for skiftende kunstudstillinger på henholdsvis Kroghstræde 3 og CREATE på Rendsburggade 14. Desuden arrangeres en årlig sommerudflugt, hvor vi tager på tur til fx kunstgallerier og -museer.
På Skråningens årlige generalforsamling udloddes kunst indkøbt i forbindelse med det forløbne års udstillinger. Den indkøbte kunst kan ses her på hjemmesiden. Det er en aften med god mad og hyggeligt samvær.
En gang om året er der en årsgave til foreningens medlemmer, ofte i form af et lille stykke kunst/brugskunst.
Skråningen er kommet på Facebook, hvor vi lægger invitationer til ferniseringer og andre arrangementer ud.